Knivtræf på Slesvigske Vognsamling i Haderslev 2012

Dansk Knivforening har i 2012 afholdt stort knivtræf på Slesvigske Vognsamling i Haderslev den 16. og 17. juni.

En stor oplevelse som også billederne vil vise. Et godt arrangement der ikke mindst på grund af Bjarnes store arbejde blev en succes.

I år havde jeg ikke muligehd for at være på knivtræffet så meget som tidligere, men se reportagen og glæde dig over de mange spændende ting jeg nåede at få billeder af.

Der bydes velkommen.
Så er knivtræffet skudt i gang med et ordenligt brag! Artelerist er Erling Hauge Jensen.
Karl Anders fra Holstebrogruppen har været i tænkeboksen...
og fundet denne fede kombination. En kniv du vil elske eller hade!

Miniaturedrejer Anne Jensen fra Korsør var med. Utrolige ting den kvinde kan lave. Fulltang knive med mammut skaller, mønstersmedede knive med smukke skæfter, en lille kopi af en Skotsk strømpekniv med træskede der bare passer perfekt, drejede bægere, miniflet og meget andet.

Alt i en størrelse der kan tage pusten fra enhver, se ringen som sammenligning.

Anne Jensen med en af sine smukke meget små knive.
Strenge tider for Michael, der skal nye strenge på lejrbålsguitaren! Den ligner noget der er blevet brugt til at padle en kano, men den spiller så fedt.
Der udveksles staldfiduser mellem knivmagere, her Jens Arne rasmussen fra Munkebo og John P. Jensen.
"Jeg sliber knive jeg sliber sakse", ja, det var Bjarne der var i gang med lidt arbejde. Bjarne gør en enorm indsats for dette træf, vi er glade for muligheden for at samles i Haderslev.

Den ensomme ulv på arbejde, alle har forladt Jørgen Spottech der sidder alene og arbejder ved sit bord.

Onde tunger.... påstår at det oftest er naboerne der arbejder og mester selv der er ude og føjte. (Den onde tunge er Anne Jensen, der med et smil peger på situationen).

En spændende tid er præmieuddelingen, mange knivmagere fik velfortjente præmier overrakt.

Her er det Carsten Kümler.

Se den komplette liste på http://knivforeningen.dk/ når de får den på.

Bjarne Rasmussen fik også præmie.
Jens Arne Rasmussen var med i feltet.
Fritz Havshøj var også med i rækken af vindere.
Dansk Knivforenings nye formand, Jørn Sønderskov Christensen, modtager sit diplom.
Jørgen Dobel i vanlig god stil.
En glad Ernst Frandsen tager mod sit diplom.

Den dejlige glade dreng Søren P. Stormgaard får et håndtryk og et diplom.

Jens Rahbek blev Danmarksmester!

Godt gået, en knivmager med et godt øje, et utroligt håndværk og ikke mindst en stålsat vilje til at blive ved indtil alt er færdigt. Jens har siden sin start som knivmager gennemgået en stor udvikling, det må have taget meget tid...

Da jeg en dag spurgte Jens hvordan han fik tid til at lave så meget kniv var svaret: Jeg ser aldrig fjernsyn....

Et udsagn jeg godt kunne tænke lidt over...

Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER